En forsigtig investeringsstrategi i urolige tider begynder med at afklare, hvilken risiko din økonomi kan bære. Kontanter kan miste købekraft, obligationer kan falde i kurs, og aktier kan svinge kraftigt. Valget afhænger derfor ikke kun af det forventede afkast, men også af, hvornår pengene skal bruges. En boligopsparing med to års horisont kræver andre hensyn end en pensionsopsparing, der skal vokse i tyve år. Vurdér mulighederne ud fra deres funktion i din økonomi frem for at lede efter én placering, der kan klare det hele.
Hvornår passer en opsparingskonto bedre end obligationer?
Opsparingskonti og obligationer bliver ofte nævnt som forsigtige alternativer til aktier. Men de fungerer forskelligt. På en almindelig bankkonto svinger saldoen ikke med markedskurserne. Du kan derfor planlægge en betaling på eksempelvis 75.000 kr. uden at skulle sælge værdipapirer på en uheldig dag. Til gengæld kan renten ændre sig, og inflationen kan udhule pengenes købekraft.
Indskud i et pengeinstitut kan være omfattet af en indskydergaranti. Dækningen afhænger blandt andet af beløb, institut og kontotype, så kontrollér de gældende vilkår. Flere banknavne betyder ikke nødvendigvis, at du har flere selvstændige garantidækninger. Har du et større kontantbeløb stående, bør du undersøge, hvilket juridisk institut der modtager indskuddet.
Obligationer giver andre muligheder, men kræver også, at du forholder dig til flere typer risiko. En obligation kan falde i kurs, når markedsrenten stiger. Rentefølsomheden er normalt større ved lang end ved kort varighed. Kreditrisikoen afhænger desuden af udstederens betalingsevne. En statsobligation og en virksomhedsobligation med høj rente giver derfor ikke nødvendigvis samme sikkerhed.
Der er også forskel på at eje en enkelt obligation frem til udløb og at investere i en obligationsfond. Fonden udskifter løbende sine investeringer og har normalt ikke en bestemt dato, hvor du får et på forhånd fastlagt beløb tilbage. Ved en enkelt obligation afhænger tilbagebetalingen af vilkårene og af, at udstederen kan betale.
Til en kendt udgift inden for kort tid vil en konto med fri adgang ofte passe bedre end obligationer med betydelig kursrisiko. Kan pengene undværes længere, kan du sammenligne korte obligationer med bankens opsparingstilbud. Medregn kurtage, løbende omkostninger og skat. En lille renteforskel kan hurtigt blive spist op af dyre handler eller omkostninger ved at bryde en bindingsperiode.
En forsigtig investeringsstrategi begynder med at dele pengene op
Valget mellem kontanter, obligationer og aktier bliver mere konkret, når du deler opsparingen efter formål. Begynd med de penge, du kan få brug for uden varsel. Det kan være en reserve til en ny vaskemaskine, en selvrisiko eller en periode med lavere indkomst. Reservens størrelse bør afspejle dine faste udgifter, din jobsituation og din adgang til andre midler. Et bestemt antal månedslønninger passer ikke automatisk til alle.
Dernæst kommer de kendte udgifter. Skal du betale 120.000 kr. til en boligudgift om atten måneder, kræver det en anden placering end penge, du måske vil bruge på en rejse om syv år. Den faste betalingsdato taler for at begrænse kursrisikoen. Er planen mere fleksibel, har du bedre mulighed for at acceptere udsving, fordi du kan udsætte forbruget.
Til langsigtet opsparing kan en bred aktieinvestering være relevant. Her accepterer du kursudsving for at få mulighed for et højere afkast end på kontanter. Der er dog ingen garanti. Selv med en lang tidshorisont kan resultatet skuffe, og det kan tage lang tid at indhente større fald. Pengene bør derfor ikke samtidig være din eneste reserve til uforudsete regninger.
Et tænkt eksempel er en husstand med 300.000 kr. i fri opsparing. Hvis 60.000 kr. skal fungere som reserve, og 90.000 kr. er afsat til en kendt udgift, er det kun de resterende 150.000 kr., der reelt kan betragtes som penge til langsigtet investering. Fordelingen er et regneeksempel, ikke en anbefalet model.
Opdelingen tydeliggør også forskellen på din økonomiske evne til at bære tab og din følelsesmæssige risikovillighed. Du kan være tryg ved aktier, men have brug for pengene for tidligt til at kunne tåle et stort fald. Omvendt kan din økonomi have plads til udsving, selv om de giver dig søvnløse nætter og får dig til at sælge i hast. Begge forhold bør indgå, når du vælger aktieandel. Og hverken pinnebergsfinanzen.de
eller andre finansmedier kan afgøre, hvor store udsving din økonomi og din nattesøvn kan tåle.
Bred spredning eller få investeringer, du tror stærkt på
Når markederne bliver urolige, kan enkelte virksomheder eller brancher virke som oplagte tilflugtssteder. Måske sælger de dagligvarer, har lange kundeaftaler eller bliver omtalt som stabile. Men en stabil forretning er ikke det samme som en stabil aktiekurs. Prisen kan allerede afspejle høje forventninger, og selskabet kan blive ramt af gæld, ledelsesproblemer eller ændrede konkurrencevilkår.
En bred fond fordeler investeringen på flere værdipapirer. Dermed bliver resultatet mindre afhængigt af én virksomheds udvikling. Spredning fjerner dog ikke markedsrisikoen. En global aktiefond kan stadig falde betydeligt, når investorer generelt sælger aktier. Formålet med spredningen er at begrænse betydningen af enkelte selskabers problemer, ikke at sikre et bestemt afkast.
Sammenlign derfor fondenes indhold frem for blot at tælle dem. Tre fonde kan eje mange af de samme store selskaber og dermed give mindre ekstra spredning, end navnene antyder. Se på fordelingen mellem lande og brancher samt på de største beholdninger. En fond med et snævert tema kan være mere koncentreret end en bred fond, selv om begge indeholder mange aktier.
Valuta spiller også ind. En investering, der handles i danske kroner, kan stadig være påvirket af udenlandske valutaer gennem de underliggende værdipapirer. Valutaafdækning kan begrænse nogle udsving, men medfører typisk omkostninger og fjerner ikke de øvrige risici. Det er især relevant at undersøge ved obligationer, hvor valutaudsving ellers kan fylde meget i forhold til det forventede renteafkast.
Tag også omkostningerne med i sammenligningen. En årlig omkostningsforskel på 0,8 procentpoint svarer til 800 kr. det første år på en investering på 100.000 kr., hvis værdien ellers er uændret. Højere omkostninger fortæller ikke i sig selv, om en investering er dårlig, men der bør være en konkret begrundelse for at betale dem. Undersøg, hvad du får for pengene, og om en enklere placering kan opfylde samme formål med færre løbende udgifter og mindre administration.
En fast investeringsplan eller løbende reaktioner på markedsuro
Under markedsuro skal du tage stilling til, om du vil ændre planen efter nyhederne eller følge faste regler. Det kan føles forsigtigt at sælge, når kurserne falder. Men derefter skal du også beslutte, hvornår pengene skal investeres igen. Et salg fjerner derfor ikke usikkerheden. Du skal både vælge tidspunktet for at sælge og tidspunktet for at købe igen.
Skal du investere et større beløb, kan du placere det hele på én gang eller dele købene op. Et samlet køb giver straks den ønskede eksponering mod markedet. Ved trinvise køb står en del af beløbet kontant i en periode, og kursen på én enkelt købsdag får mindre betydning. Stiger markedet undervejs, får den kontante del dog ikke del i stigningen. Opdelingen sikrer altså ikke et højere afkast.
En konkret plan kan eksempelvis være at investere et bestemt beløb hver måned i seks måneder. Vælger du den løsning, bør datoer og beløb være fastlagt på forhånd. Ellers risikerer du at udskyde købene igen og igen, fordi næste måneds nyheder også virker bekymrende. Medregn handelsomkostningerne, især hvis hvert køb er lille.
Har du allerede en portefølje, kan det være mere systematisk at genoprette den valgte fordeling end løbende at gætte på markedets retning. Har du valgt 40 procent aktier og 60 procent obligationer og kontanter, kan kursbevægelser forskyde balancen. En regel om at kontrollere fordelingen én gang om året eller ved en bestemt afvigelse giver et konkret grundlag for at handle. Nye indbetalinger kan eventuelt bruges til at rette skævheden, uden at du først behøver at sælge.
Skriv også ned, hvilke ændringer i dit liv der skal udløse en ny vurdering. Det kan være boligkøb, ændret indkomst eller kortere tid til pension. Kontrollér både beskatning, kontotype og handelsomkostninger, før du lægger investeringerne om. Et salg kan udløse skat, mens fradrag for tab kan være underlagt særlige regler. Det beløb, du har tilbage efter en omlægning, afhænger derfor af mere end forskellen mellem købspris og salgskurs.